Udbetaling af feriepenge

Udbetaling af feriegodtgørelse
Du har ret til at få udbetalt feriegodtgørelse svarende til det antal feriedage, du holder. Holder du eksempelvis tre ugers ferie, har du ret til at få udbetalt feriepenge for 15 feriedage. Du kan søge om at få dine feriepenge udbetalt fire uger før ferien, men du har først krav på, at de er til din rådighed, når ferien begynder.

Når du skal holde ferie, skal du udfylde dit feriebevis eller feriekort. Derefter skal din arbejdsgiver, a-kasse eller kommune evt. skrive det under. Endelig skal du sende det underskrevne feriebevis eller feriekort til den, der skal udbetale feriepengene til dig. Det fremgår af feriekortet, hvem det er.

Udbetaling af ferie med løn og ferietillæg
Hvis du har ret til ferie med løn, får du udbetalt din løn som sædvanligt, når du holder ferie. Desuden har du krav på et ferietillæg på én procent af din samlede løn fra din arbejdsgiver i optjeningsåret. Du har krav på at få udbetalt ferietillægget senest samtidig med, at din ferie begynder.

Du skal holde ferie i ferieåret for at få udbetalt dine feriepenge
Du skal som hovedregel afholde din optjente ferie i ferieåret. Ellers kan du miste retten til at få udbetalt dine feriepenge.

Eksempel: Ferie optjent i 2008, skal bruges i ferieåret 1. maj 2009 til 30. april 2010.

I visse situationer kan du dog alligevel:

Under visse betingelser har du mulighed for at overføre ferie fra et ferieår til det næste.

Der gælder særlige regler om udbetaling af feriepenge, hvis du opholder dig i udlandet.

Du må som hovedregel ikke arbejde i din ferie.

Problemer med udbetaling
Hvis din arbejdsgiver ikke betaler dine feriepenge, skal du reagere hurtigt. Ellers kan du miste dit krav på feriepengene.

Hvis du er i tvivl om, hvor mange feriepenge du har til gode, skal du henvende dig til dem, der har dine feriepenge.

Sidst opdateret: 26. oktober 2009 - Ansvarligt kontor: Y3

 

Kontakt

Feriekontoret
Landemærket 11
1119 København K

Telefon 3395 5220

Telefax: 3391 5654

Telefontid
Man-, tirs-, tors- og fredag
kl. 10.00 - 12.00
onsdag lukket.

Andre kontakter
Se kontaktoplysninger til andre, der administrerer feriereglerne