Du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvis:
Hvis du før har drevet din selvstændige virksomhed som hovedbeskæftigelse: Her kan du kun anses for ledig, hvis du opfylder betingelserne i reglerne om ophør med hovedbeskæftigelse.
Hvis du er begyndt at arbejde som lønmodtager uden at have lukket eller afhændet din virksomhed: Du kan anses for at have omdannet din hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, når du har haft lønarbejde af et vist omfang. Din a-kasse kan give dig nærmere råd og vejledning.
Din bibeskæftigelse kan være med eller uden ret til dagpenge.
Bibeskæftigelse med dagpengeret – Krav om rådighed
Du kan kun få dagpenge, hvis du kan sandsynliggøre, at du til hver en tid kan udføre alt arbejde i virksomheden uden for normal arbejdstid. Din bibeskæftigelse må derfor ikke være tilrettelagt, så en del – selv en meget lille del – af arbejdet ligger inden for normal arbejdstid. Det er fordi, du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i det omfang, der gælder for dig.
Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med bibeskæftigelsen. Du skal derfor altid spørge din a-kasse, når du starter.
Du kan få dagpenge i 78 uger samtidig med bibeskæftigelsen.
Fradrag
Du skal have fradrag i dine dagpenge for timer, der vedrører driften, herunder også administration og transport. Det gælder også timer, som ligger uden for normal arbejdstid, i weekenden eller på helligdage.
Der gælder særlige regler for bibeskæftigelse samtidig med efterløn.
Sidst opdateret: 10. august 2010 - Ansvarligt kontor: 4. kontor
Blanketter
Regler